Vores fælles arv “Vores fælles arv” er opfølgeren til James Rebanks’ internationale bestseller “Fårehyrdens dagbog”. Den har allerede taget verden med storm, og dette er den danske oversættelse. Det er historien om en kulturel arv, der har gennemsyret generationer og påvirker os alle. Med udgangspunkt i udviklingen i England gennem de seneste tre generationer – smukt inkarneret i Rebanks’ egen slægtshistorie – beskriver han, hvordan den industrialiserede, kommercielle landbrugsproduktion med dens monokultur, kunstgødning og maskiner skaber radikale forandringer i vores landskab og ikke mindst kultur. “Vores fælles arv” handler om kærlighed til sin hjemstavn, og hvordan det mod alle odds stadig er muligt at opbygge en ny og bæredygtig verden med plads til os alle. Rebanks viser, hvorfor vi er nødt til at arbejde sammen, hvis det ikke skal ende i katastrofe, og gør denne fortælling fra de engelske bjerge til en hymne af håb.