Vindueskiggeren Erling drømmer om at blive forfatter, men har svært ved at finde inspiration. Han er på bistandshjælp og arbejder for kommunen i en grøftekant i byens pæne kvarter. Om aftenen går han hætteklædt rundt i området og lurer ind i de riges hjem, for det er dem, han gerne vil skrive om. Da Suzanne, datteren i et af de store flotte huse, begynder at vise ham interesse, er alverdens rigdom og skønhed pludselig inden for rækkevidde. Men mens Erling langsomt bliver en del af familien, begynder en uhyggelig historie at tage form, fuld af hemmeligheder og vold – og måske endda et mord. “Vindueskiggeren” er en medrivende og sorthumoristisk roman om en underklassedrengs drabelige møde med en overklasse, som trods løgn og svigt altid har retten og magten på sin side. “Vindueskiggeren” er det fjerde selvstændige bind i Erling Jepsens erindringsserie, “Familiehemmelighede"r, som også omfatter “Gramhavet” (2017), “Hjemmefra” (2019) og “Skolekomedie” (2021). Alle bøger i serien kan læses uden kendskab til de øvrige.