Udvidelse af kampzonen Ny flot genudgivelse af Michel Houellebecqs debutroman fra 1994. En kulsort og ætsende morsom hudfletning af det moderne samfund, hvor økonomien gennemsyrer alt - også de menneskelige relationer - belyst gennem forholdet mellem den ensomme Michel og den seksuelt udstødte Raphaël. Michel er 40 år gammel. Han er ansat i Landbrugsdepartementet, lever alene og skriver filosofiske dyrefabler i sin fritid. Den sociale kontakt foregår omkring kaffeautomaten, hvor der udveksles sjofle vittigheder. Michel udstationeres tre uger i provinsen sammen med den grimme og seksuelt udstødte Raphaël Tisserand. Her bliver det klart, at to ligeværdige økonomier styrer vores verden: penge og sex. Nogle vinder på begge områder, andre taber. Og med Raphaël som aktør gør Michel klar til en udvidelse af kampzonen. Udtalelse … en alien fra det indre rum, der arbejder sig ud gennem normaliteten, den gode opdragelses panser, ja gennemborer hele den vestlige middelklasseambition. – Politiken