Tjenerindens fortælling De få fødedygtige kvinder, der er tilbage, efter at forurening har gjort befolkningen steril, er blevet placeret hos samfundets magtelite. De skal sørge for, at slægten videreføres. Hvis tjenerinderne nægter, straffes de med døden. Tjenerinden Offred er blevet anbragt i huset hos en af det totalitære samfunds spidser og hans kone. Men den undertrykkende stat kan ikke udslette Offreds længsler og ønsker. “Tjenerindens fortælling” er en grusom beretning fra den nære fremtids USA, der er blevet til diktaturet Gilead. Det er en rystende og universel fortælling om uvidenhed, frygt og undertrykkelse. “Tjenerindens fortælling” er romanen bag tv-serien “The Handmaid’s Tale”. Om forfatteren Margaret Atwood (født 1939) er en canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. “The Handmaid’s Tale” er Margaret Atwoods hovedværk fra 1985 og er en moderne klassiker.