Tiden grebet i halen Arne Haugen Sørensen er en af dansk kunsts sværvægtere. ”Tiden grebet i halen” er hans erindringer, og bogen fører os fra det fattige barndomshjem på Amager via Paris, Rom og Odsherred til de andalusiske bjerge langt væk fra Danmark, hvor han har boet siden 1981. Arne Haugen Sørensen fortæller hudløst ærligt om sit liv, med brud og opbrud, om kvinderne i sit liv, om kampen med maleriet og det etablerede kunstmiljø. ”Tiden grebet i halen” er fortællingen om en central outsider i dansk kunst, som i en alder af 85 år er på toppen af sin karriere med store udsmykningsopgaver og med etableringen i 2017 af et museum for hans kunst i Videbæk. Bogen er rigt illustreret med fotografier fra Arne Haugen Sørensens private billedarkiv samt med en række af hans værker.