Sort-hvid I mere end 25 år har Klavs Bruun Jørgensen været en del af international håndbold. Først som spiller i bl.a. GOG, FCK og AG København og på det danske landshold. Og siden som træner for bl.a. AG København, TTH Holstebro og det danske kvindelandshold. Og i begge arenaer blev han kendt som en kompromisløs, kantet og temperamentsfuld lederfigur. I “Sort-hvid” lægger han for første gang alle kortene på bordet og fortælle den ærlige, åbenhjertige og inspirerende historie om sin karriere - og det der gik forud. Det er en fortælling om sejrene, nederlagene, skandalerne og samarbejdet med de største stjerner i dansk håndbold. Men det er også en fortælling om at være et udiagnosticeret balladebarn, om at kæmpe med hashmisbrug og drukproblemer som ung og om at slå sig på sine egne kanter som voksen. Bogen er rigt illustreret.