Slanger Slanger er krybdyr, og der findes mere end 3.000 forskellige slags. Nogle slanger dræber deres bytte med gift. Andre kvæler byttet med deres stærke krop. I Danmark lever to slags slanger: snog og hugorm. Lær mere om slanger fra hele verden i dette spil. “Spil & Læs” er et koncept med letlæste faktabøger og spillekort, der både dyrker spilleglæden og læselysten. Kortspillet knytter sig til bogens tema og fungerer som klassiske bilkort, hvor der dystes i fire kategorier. Spillet passer i sin grundform perfekt til børn i indskolingen, mens elever på mellemtrinnet kan gøre brug af ekstrakort for at gøre spillet sværere og sjovere. I denne sampak får du både en letlæst faktabog om slanger samt et sæt spillekort med de forskellige slanger fra bogen. Kortspillet består af 49 kort med monsterflotte fotos af alverdens farlige slanger. På hvert kort kan du læse mere om hver enkelt art, der har fået karakterer i fire forskellige kategorier - ‘Kvæle’, ‘Bid’, ‘Størrelse’ og ‘Farlig for mennesker’.