Skrig under vand Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge. Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham. Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold morder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen. Om forfatterne Jeanette Øbro er uddannet jordemoder og senere kommunikationsuddannet. Hun har arbejdet som konsulent og projektleder og er i dag fuldtidsforfatter. Ole Tornbjerg har læst kommunikation og er uddannet filmproducer. Han har i mange år arbejdet som instruktør, producer og producent i tv- og filmbranchen. Han er i dag fuldtidsforfatter. Parret er gift, har tre børn og bor i Hillerød.