Skildpadder hele vejen ned Aza Holmes prøver. Hun prøver virkelig. At være en god ven, en god datter, en god studerende – og måske oven i købet en god detektiv. Men det er svært, når hun samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, som besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker. En historie om en ung kvinde John Green, bestsellerforfatteren til bl.a. “En flænge i himlen” og “Paper towns”, er en mester i at skildre de skæve karakterer, og i “Skildpadder hele vejen ned” står portrættet af hovedpersonen Aza stærkt. Med stor indlevelse skildres en ung kvinde med OCD og hendes kamp for at navigere i en såkaldt normal tilværelse. Romanen fortæller om et livslangt venskab, Star Wars fan fiction, en forsvunden millionær og den første svære kærlighed, der ikke bliver nemmere, når man samtidig har psykiske udfordringer at tumle med. Udtalelser Green har integritet. Han har også OCD. Han har tweetet om det, han har diskuteret det på sin berømte videoblog med sin bror Hank. […] Alligevel var jeg ikke forberedt på slutningen på den her roman. Den er så overraskende og rørende og sand, at jeg blev bragt fuldstændig ud af fatning og var ude af stand til at læse op for min mand uden at bryde sammen. Man behøver ikke at ligne og lide som Aza for at identificere sig med hende. Man behøver kun at være menneske. På et tidspunkt oplever alle, hvordan det føles, når sindet tager magten. – Jennifer Senior, The New York Times Med sit personligt erfarede og sammensat formidlede indhold af skrøbelige sind er “Skildpadder hele vejen ned” måske John Greens bedste roman hidtil. Og så har den en slutning så rørende, at det er næsten ubærligt at være færdig med at læse den i stedet for at have den til gode. - Dorte Hygum Sørensen, Politiken, 6 stjerner “Skildpadder hele vejen ned” er alt det, som en god John Green-bog er. Den er vittig, alvorlig, sorgfuld, munter, stilren og på én gang filosofisk og uprætentiøs. […] At blive inviteret derind af John Green er et helt utroligt privilegie. Og hans lys har aldrig skinnet klarere end det gør i “Skildpadder hele vejen ned”. - Anita Brask Rasmussen, Information “Skildpadder hele vejen ned”, er en af mine nye yndlingsbøger. Den er uden tvivl ikke en skuffelse. Jeg havde så høje forventninger, og de er alle sammen blevet indfriet. […] Jeg synes helt seriøst at det er en af de vigtigste bøger jeg har læst i år. - Cecillie Halling Andersen, Fullybooked, 5 stjerner På et tidspunkt spekulerer Aza over, hvordan strengen fra ét instrument kan få strengen i et andet til at vibrere, hvis det er den samme tone. Det er hvad denne roman gør. Den spiller på strengene hos de mennesker, der er i harmoni med den. Den vil give genlyd og trøste bange unge sind over alt. Den kan meget vel være en ny moderne klassiker. - Matt Haig, The Guardian En smuk, klog og bevægende roman, der er målrettet young adult, men bestemt også kan læses af voksne. […] Med melankolsk humor beskrives det skrøbelige teenageliv, som her oven i købet udfordres af psykisk sygdom, OCD og angst, som beskrives fortvivlende godt. Forfatteren kæmper selv med OCD, og det mærkes i de nænsomme detaljer. Roman er fuldt på højde med “En flænge i himlen”. - Helle Winther Olsen, Lektør