J173 spisebordsstol En genistreg fra 1960, der aldrig blev sat i produktion. Nu får den enkle og funktionelle stol endelig en renæssance. Tidstypisk og alligevel tidløs Designet i 1960 Har aldrig været i produktion før nu Guld fra gemmerne I 60 år lå tegningen af J173 i FDB Møblers arkiv. Nu er Poul M. Volthers bud på en skolestol endelig realiseret. Med sin tidstypiske konstruktion og de brede, rene overflader peger stolen tilbage i tiden, men også ind i nutiden. Formsproget er enkelt, og siddeoplevelsen er god - typisk for Poul M. Volthers møbler. Fra designeren af Corona stolen Poul M. Volther overtog i 1950 jobbet som tegnestueleder for FDB Møbler efter Børge Mogensen. Som sin forgænger var han meget optaget af det enkle, funktionalistiske design. Poul M. Volther er blandt andet arkitekten bag Corona-stolen og pindestolen J46. Materialer og produktion Stolen består af en pulverlakeret stålkonstruktion og formspændt krydsfiner belagt med egefiner. Det benyttede træ er FSC-certificeret og kommer fra europæiske skove.