Partycrasheren Effie har aldrig fået forliget sig med forældrenes skilsmisse, der trak tæppet væk under hendes minder om en idyllisk og lykkelig barndom. Og det bliver ikke bedre, da faren og hans nye, yngre kæreste sætter hendes højtelskede barndomshjem til salg. Da hun modtager en lunken invitation til den sidste store fest, er Effies svar et klokkeklart ”Nej tak”. Indtil hun vågner rædselsslagen op midt om natten med kun én ting i tankerne: Sine dyrebare babushkadukker der stadig befinder sig i huset. Effie planlægger at snige sig ind, mens festen er i gang, snuppe dukkerne og skynde sig væk. Ingen vil nogensinde ane, at hun har været der. Men før hun ved af det, må hun undvige både en hund, dørvagten, familiemedlemmer og ekskærester. Værre endnu så kan hun ikke finde dukkerne – de er pist væk! Fra sit skjul må Effie lægge ører til ikke blot uventede sandheder om sin familie, men også om sig selv. “Partycrasheren” af Sophie Kinsella er en original fortælling med humor og hjerte om at finde tilbage til sin familie og til sig selv. Udtalelser Partycrasheren har al det vittige, humoren, varmen og de pragtfulde karakterer, som jeg elsker ved Sophie Kinsellas bøger. – Jo Thomas Fyldt med fantastiske karakterer og rablende skøre situationer. Partycrasheren er fyldt med glæde og humor, men også en følelsesmæssig dybde. Jeg elskede den fuldstændigt! – Jill Mansell Eskapisme af den bedste slags. – Lucy Diamond Med humor og lethed bekender bogen sig til overbevisningen om, at kærlighed i sidste ende overvinder alt. – Publishers Weekly Sophie Kinsella har fingeren på den kulturelle puls, samtidig med hun efterlader mig flad af grin. – Jojo Moyes Jeg elsker at forsvinde ind i en Sophie Kinsella bog. – Jodi Picoult Kinsella har et ægte talent for at skrive humoristisk. – The Boston Globe