Panserhjerte Vinder af Det Danske Kriminalakademis Palle Rosenkrantz-pris for årets bedste spændingsroman 2010 I Oslo findes to kvinder dræbt, begge druknet i deres eget blod og med mystiske stiksår i munden. Nødtvunget sender Drabsafdelingen Kaja Solness til Hongkong for at opspore den mand, der er deres eneste specialist i seriemord. Den stærkt alkoholiserede politimand har gemt sig i millionbyen, på flugt fra dæmonerne fra den forrige drabssag, fra minderne om kvinden han elsker og fra alle kreditorerne. Hans navn er Harry Hole. “Panserhjerte” er bind 8 i den populære serie om antihelten Harry Hole. “Panserhjerte” er en thriller, som foregår i Oslo, Congo, Leipzig, Hongkong og på det norske højfjeld. Det er en historie om had, kærlighed, smerte og grådige hjerter. Om Harry Hole og folkene, han arbejder sammen med, og om mennesket de jager. Udtalelser Den nye fremragende udgivelse er på over 600 sider … En krimi af betydelige dimensioner, både kvantitativt og kvalitativt. - Jyllands-Posten Søvndræbende spændingsroman, hvor siderne vender sig selv, mens læseren er på nysgerrighedsmaraton. - Politiken Panserhjerte [er] den bedste krimi, jeg har læst, siden ‘Millennium’-trilogien. - Ekstra Bladet