Oldermanden Lasse Ellegaards “Oldermanden” er historien om malersvenden Klaus Bonde Larsen (født 1933) med mellemskoleeksamen, hvis liv tager en ydmyg begyndelse i 1930’erne i Københavns nordvestkvarter. Derfra er den en rejse gennem et liv, hvor Klaus Bonde Larsens karriere voksede støt i takt med velfærdsstaten. En karriere, der har budt på såvel kolossal succes som på dybe og personlige kriser. En karriere, der bredte sig langt ud over sine på forhånd givne rammer og bragte ham til tops i organisations- og erhvervslivet med en lang række formands- og tillidsposter, samt en tur omkring Christiansborg og til den respekterede position på de bonede gulve som samfundsstøtte af klassisk tilsnit. Historien om Klaus Bonde Larsen, som blev tildelt Dannebrogordenens Kommandørkors i 1999, er både et stykke Danmarkshistorie og beretningen om en selfmade man, som man ikke ofte ser dem mere. Hans betydning for Danmarks erhvervsorganisationers udvikling har været diskret, men kan næppe overvurderes. Kriserne undervejs i karrierens stejlt stigende kurve har til gengæld ikke været diskrete: Dels spillede Bonde Larsen en betydelig, men også kontroversiel rolle under dannelsen af Byggeriets Arbejdsgiverforening omkring 1990. Et forløb der endte med, at han blev udelukket fra ledelsen. Dels ydede han en afgørende indsats, da han som bestyrelsesformand for TopDanmark reddede forsikringsgiganten fra konkurs i midten af 90’erne. I “Oldermanden” tager Lasse Ellegaard læseren med helt ind i magtens maskinrum og afdækker magtspillet i det danske organisations- og erhvervsliv. Lasse Ellegaard retter sit velkendte kritiske, journalistiske søgelys mod den diskrete leder med samme uforfærdethed, som hovedpersonen selv har gjort til sit kendemærke
