Offer En forstyrret gerningsmand spiller et spil, hvor han jager og skamferer sine ofre, som han finder i den københavnske overklasse. En dommer og en advokat bliver de første. Er ofrene tilfældigt valgt eller er der en sammenhæng? Politikommissær Lene Jespersen bliver sat på sagen, og må bede om hjælp fra sin veninde, specialkonsulenten Hannah Bengtsson, der kun modvilligt træder til. En skræmmende sandhed åbenbarer sig langsomt. De brutale mord trækker tråde til fortiden. Lene og Hannah hvirvles ind i en kamp mod tiden og bliver undervejs brikker i gerningsmandens syge spil. Snart forstår de, at deres liv er en del af indsatsen. Slutspillet er i gang. “Offer” er andet bind i Walther Reberniks rå skæbnetrilogi om tre personer, hvis veje krydser hinanden og forandrer dem for altid. Nu mødes de igen, det er en række uhyggelige drab, der denne gang knytter dem sammen.