Vakuumpakker fra OBH Nordica Vakuumpakkeren er til dig, der gerne vil spare tid og penge og samtidig synes, det er vigtigt at undgå madspild. Du kan vakuumpakke alle fødevarer og opbevare dem i køleskabet eller fryser. Det gør, at du kan købe stort ind og gå på tilbudsjagt - uden at skulle smide halvdelen af maden ud. Flot design i rustfrit stål 4 funktionsknapper Forlænger madens holdbarhed op til 5 gange Forlænger madens holdbarhed Vakuumpakkede fødevarer holder længere end ikkevakuumpakkede fødevarer, da de ikke kommer i kontakt med ilt. Det gør også, at de bevarer kvaliteten, konsistensen og næringsværdien. Complete Seal har et tidløst design i rustfrit stål, hvilket gør, at mange lader den stå fremme på køkkenbordet. Nyd sommerens smage om vinteren Vakuumpakkeren har en anti-crush indstilling til væskeholdige og trykfølsomme fødevarer, som gør det muligt at vakuumpakke skrøbelige fødevarer såsom grøntsager og frugt uden at mase dem. Det betyder, at du kan handle stort ind, når varen er i sæson, og nemt tage sommerens smage frem og nyde dem om vinteren. Vakuumpakningen er tæt, så duften og smagen ikke forsvinder. Pakkeren er også særdeles velegnet til hjemmeavlere samt svampe- og bærplukkere, der roligt kan benytte sig af alt fra haven og skoven. Maskinen fjerner al ilt og lukker posen ordentligt. Nem at bruge En anden fordel ved vakuumpakkeren er, at den er nem at bruge. Maskinens betjeningspanel har 4 knapper: 1) vakuum + forsegl, 2) forsegl, 3) puls (til skrøbelige fødevarer) og 4) tørt/fugtigt indhold. Vakuumpakkeren yder en pumpevolumen på op til 9 l/min, ved max vakuum -0.75 bar og har en brugervenlig sidelåsfunktion. Den har desuden integreret ledningsopbevaring. Poser til vakuumpakning Der medfølger en startpakke med ruller og poser til vakuumpakningen. De er velegnet til sous vide, opvarmning af mad i mikrobølgeovn samt til nedfrysning. Poserne kan genbruges og tåler maskinopvask. Startpakken indeholder 1 rulle poser: (3 m x 28 cm) og 5 stk. vakuumposer (28 x 40 cm).