Mors dag Under efterforskningen af enkemand Theodor Reifenraths død gør Pia Sander, Oliver von Bodenstein og resten af teamet fra K11 en grusom opdagelse under hundegården på Reifenraths ejendom. Tre kvinder er blevet druknet og derefter pakket ind i folie, og den retsmedicinske undersøgelse afdækker flere og flere frygtelige detaljer. Kvinderne forsvandt alle lige før eller på mors dag. Reifenrath har levet et tilbagetrukket liv i sit afsondrede hus, siden hans kone Rita tilsyneladende begik selvmord tyve år tidligere. Parret havde åbnet deres hjem, et tidligere nonnekloster, for adskillige plejebørn, men det begynder at gå op for efterforskerne, at det ikke var noget filantropisk forehavende. Hvad skete der med alle de børn? Mors dag nærmer sig, og da en kvinde forsvinder, indser Pia Sander, at hun er i et kapløb med tiden. Kan hun nå at få brikkerne til at falde på plads, før det er for sent? “Mors dag” er femte bind på dansk i serien om politibetjentene Pia Sander og Oliver von Bodenstein. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.