Min måned Så kom den. En kalender, der kan være med til at ændre dit liv, opad – igennem en måned. 4 år i træk har Mette Holm udgivet sin succesfulde kalender, “Mit år”, der sidste år solgte flere end 5.000 eksemplarer. Kalenderen tager udgangspunkt i Mette Holms oppe-teorier, så den ud over at fungere som en traditionel kalender guider sin ejer året igennem. Nu går Mette Holm et skridt videre og dybere med månedskalenderen “Min måned”. Denne kalender er til dig, der ønsker at komme længere ind og længere op – at ændre dine tanker og vaner, at nå dine drømme – det bliver alt sammen muligt her. Mette Holm har ofte talt om vejen til at nå sine egne mål, og hvor vigtigt fokus og planlægning er. Hun har i mange år afprøvet månedskalenderen på sig selv og har blandt andet med stor succes skabt Mettesunivers.dk med over 80.000 følgere – ja, selv hendes mange bøger, som alle er revet ned af hylderne, er skabt via målsætninger ud fra månedskalenderen. Nu kan bogen med alle de gode værktøjer også blive din. Du finder plads til at skrive om mål og overvejelser for dagen og om dagens vigtige handlinger, beslutninger og refleksioner. Samt den læring, der kan tages med videre til næste dag og mod månedens endelige mål. Skab den dag, den uge, den måned – ja, det liv, du ønsker og fortjener. Fremtiden er din. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog Mettes Univers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette står bag en række succesrige bogudgivelser: “Elsker mig for evigt” (2016), “Boost din selv- kærlighed” (2016), “Det du siger, er du selv” (2017), “Dronningeføde” (2018), “Højt at flyve” (2018) samt kalenderen “Mit år” (2017, 2018 & 2019). Desuden sender hun hver dag et selvkærligt boost til 80.000 kvinder (og enkelte mænd).