Med natten mod vest Beryl Markham voksede op på en farm i det nuværende Kenya med en uhørt grad af frihed. Hun gik barfodet på jagt med de unge nandier, havde en zebra som kæledyr og heste som venner. Hun opdagede tidligt magien ved at flyve, og fra sin lille Avian-maskine spottede hun elefanter for storvildtjægeren Bror Blixen. Hun levede et glamourøst liv med mange elskere, bl.a. Denys Finch Hatton. I 1936 fløj hun alene over Atlanten, og efter en flyvning i natten, der får læseren til at bide negle, men aldrig får Markham til at miste fatningen, blev hun modtaget som en heltinde i New York! En fascinerende historie om en dristig og eventyrlysten kvindes liv i kolonitidens Afrika. Om bogen Bogen udkom oprindelig i 1942, men på grund af krigen blev den først rigtig udbredt – og en international bestseller – da den i 1983 blev genudgivet i USA. Den udkom første gang på dansk i 1986 og udsendes her i ny oversættelse.