Siena havestol Designet er klassisk og svært at gå fejl af. Siena har været en populær havestol i mere end 20 år. Stolen er i pulverlakeret aluminium, ubehandlet teak og SunLoom fibersnor - et blødt og slidstærkt materiale, der både holder farven og formen. Teaktræet er FLEGT-licenseret teaktræ fra Indonesien, der sikrer at træet ikke kommer fra illegal skovhugst. Vedligeholdelse Stolen kræver i de store hele ingen vedligeholdelse. Til almindelig aftørring og rengøring anvendes en fugtig klud, der er opvredet i et mildt opvaskemiddel. Hvis armlænet har fået små fedtpletter, kan de slibes let med fint sandpapir (korn 180 - 240). Træets naturlige farve vil blive synlig, men området vil hurtigt få sin flotte sølvgrå patina igen, og træet tager ikke skade. Mindre fedtpletter og skjolder kan fjernes med en sæbespånebehandling. Når det bliver vinter, har den bedst af at blive opbevaret et tørt sted med mulighed for udluftning.