Lupus I sin lejlighed i Vangede lever krigsveteranen Niels Oxen et stille liv. Hver 14. dag får han besøg af sin søn. Et besøg han ser frem til. Men deres forhold er ikke uden problemer. Da en gårdejer og tidligere departementschef forsvinder ved Harrild Hede i Jylland, spørger den tidligere PET-chef Axel Mossman Oxen, om han vil tage til Jylland og undersøge sagen. Oxen er ikke synderligt interesseret, og det er først, da han finder på at slå opgaven sammen med en vinterferietur med sin søn, at han siger ja. Hvad der synes at være en overkommelig opgave for Niels Oxen, viser sig at lede ham ind i ukendt terræn, hvor flere slags ulve - og ikke kun dem, der er spottet i området - krydser hans vej og efterlader spor. Spor der leder Oxen tilbage til hans gamle makker Margrethe Francks fortid. En fortid, der er langt mere hemmelighedsfuld og farlig, end nogen overhovedet skulle komme i tanke om. Om forfatteren Forfatter og journalist Jens Henrik Jensen (f. 1963) debuterede med thrilleren “Wienerringen” og slog derefter for alvor igennem med Kazanski-trilogien, der består af “Kællingen i Kraków” (1997), “Hofnarren i Murmansk” (1999) og “Ulven i Banja Luka” (2002). Derefter har han udgivet bestsellerserien om kriminalassistent Nina Portland, der efterforske spændende sager i “Økseskibet” (2004), “Kulmanden” (2007) og “Spøgelsesfangen” (2010). I 2012 udgav Jensen “De hængte hunde” og i 2014 “De mørke mænd”, der er første og andet bind i en serie med krigsveteranen Niels Oxen. Tredje bind, “De frosne flammer”, udkom i 2016, og året efter blev Jens Henrik Jensen hædret med Krimimessens Publikumspris. Sideløbende med de mange udgivelser har Jens Henrik Jensens fået sit helt store gennembrud på den internationale scene. Hans bøger er solgt til udgivelse i en lang række lande, ligesom trilogien om Niels Oxen og Danehof er solgt til filmatisering.