Lalandia Stor, ambitiøs roman om to drenges hårde opvækst på Lolland og deres forsøg på at finde hinanden mange år senere. Tom er 11 år, da hans forældre vælger at flytte fra storbyforstaden til Lolland. Nu skal de udleve det frie liv på landet. Men Tom, der er enebarn, hader det. Især da han får prakket en besværlig og tavs plejebror på halsen, som ikke bare skal redde familiens økonomi men også forældrenes ægteskab. Nick hedder plejebroren, og han er slet ikke som Tom, der er er kæmpestor, følsom og velbegavet. Langsomt finder de to drenge dog hinanden, mens den landlige idyl krakelerer, og problemerne begynder at vælte ned over familien… De to drenge gør alt for at stå sammen som brødre – uden at være det – men lige lidt hjælper det. Da Nick i det lokale badeland pludselig tager en blodig, uventet hævn over en af plageånderne, skilles deres veje. Mange år senere mødes de igen. Nick er flyttet til Thailand, mens Tom er blevet hjemme i en fortabt søgen efter tryghed. Da Nick en dag ringer til Tom og tilbyder ham et job i Nordsjælland, siger han ja. Men jobbet går galt, Nick kommer til skade og forsvinder atter sporløst. Tom rejser til Thailand for at lede efter ham og ender blandt andet i Pattayas red light district. Er Nick gået til grunde i sexturismens groteske paradis? Eller er han i live? Om forfatteren Jens Vilstrup (f. 1964) begejstrede læsere og anmeldere med nøgleromanen “Opland”, som læserne stemte ind på andenpladsen til DR Romanprisen i 2015. Med “Lalandia” tager han et skridt op kunstnerisk og litterært. Udtalelser om bogen “Opland” Jens Vilstrup skriver hæsblæsende, næsten filmisk … en fængslende og grum oplevelse. - Jyllands-Posten, 4 stjerner Negativ social arv, så det basker … effekterne knalder hårdt. - Politiken, 4 hjerter Voldsk og voldsom roman. - Nordjyske, 4 stjerner Hudløst ærlig … gribende og stærk. - ALT for damerne, 4 stjerner Energislugende sorthuls-dynamik. - Weekendavisen