Kystflue Oven på succesen med grundbøgerne af Steen Ulnits, en af Danmarks største lystfiskere, sættes en ny Ulnits-serie i søen. Den nye serie går i dybden med særligt udvalgte emner, og første bog på banen er “Kystflue”. Om bogen “Kystflue” er bogen til fluefiskeren, der ønsker at forfine sine teknikker og komme tættere på blandt andet de sølvblanke havørreder, som findes de fleste steder langs Danmarks lange kystlinje. Men kastene er korte, og havet er stort. Skal man have succes med sit fluefiskeri, kræves der stor indsigt af udøveren: Man skal kende sin kyst og sine fisk. Alt det lærer man i bogen “Kystflue”, der bygger på forfatterens 40 års erfaring og langt over 1000 kystflueørreder! Den nye serie er holdt i samme lækre kvalitet og layout som grundbøgerne Om forfatteren Steen Ulnits er et veletableret navn i lystfiskerverdenen. Han er uddannet fiskeribiolog og erfaren lystfisker med adskillige bøger om lystfiskeri bag sig, blandt andre bestselleren “Lystfiskerens Felthåndbog” og den populære grundbogsserie fra Turbine.