Kvinden i floden Vinder af Rivertonprisen for bedste norske krimi. Harinder Singh er Skandinaviens nye, lovende krimihelt, som enhver læser kan glæde sig til at møde. En norsk student bliver bortført i Edinburgh, og et døgn senere bliver hun fundet livløs i floden. Den unge kvinde er niece til Kripos-efterforsker Harinder Singh, der rejser til Skotland for at støtte familien. Harinder rejser som privatperson, men de skotske politimyndigheder synes alligevel, han blander sig lovlig meget i efterforskningen. Han går sine egne veje i jagten på gerningsmændene. Sagen har forgreninger til Norge, hvor Harinders kollega Rachel Hauge finder en sammenhæng mellem bortførelsen og drabet på en stikker i Oslos narkomiljø et halvt år tidligere. Det fører både Rachel og Harinder på kollisionskurs med to berygtede nattelivskonger, der styrer en stor del af narkotrafikken i Oslo. For Harinder bliver besøget i Edinburgh en konfrontation med hans egen familiehistorie. Både gamle og nye venskaber og forhold sættes på prøve og er i fare for at ende fatalt. Udtalelser En mørk og intelligent krimi-noir med gode karakterer og Oslo-skildringer, der giver associationer til Nesbø. En mørk fryd at læse . - VG