Kimæras hævn Jeg var en fugl. Små gråbrune spurvevinger bar mig gennem luften, jeg smuttede ud og ind mellem grene og blade, og det var forår, eller næsten, så der duftede levende og grønt, og der var spæde knopper på kvistene som man kunne nippe til. (…) Så fik jeg øje på noget nede i skovbunden. Et bær. Et orangerødt kun lidt indtørret rønnebær som ingen havde spist! Det var sjældent på denne tid af året, og min lille spurvemave rumlede ved synet. Alligevel fløj jeg ikke ned med det samme. For bærret lå lige ved siden af … noget. Jeg var ikke sikker på hvad det var. Kun at det var anderledes, at det ikke hørte til her i den levende forårsskov. Døde blade dækkede det. De var ikke kun visne, de var døde. Clara er begyndt at have mærkelige drømme. Hun drømmer, at hun har klør og vinger eller at hun snor sig langs jorden, som en slange. Men når hun drømmer, sover hun ikke. Hun er helt vågen og det hele føles lidt for virkeligt… “Kimæras hævn” er tredje bog i Lene Kaaberbøls populære “Vildheks”-serie.
