Kampen om demokratiet Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? Udtalelser Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige. - Politiken, 6 hjerter. Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. - Dagbladet Information. En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede. - Per Stig Møller, Flensborg Avis. En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog. - Jürgen Habermas. Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning. - Financial Times. Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog. - International Affairs. Om forfatteren Jan-Werner Müller er tysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger senest “Hvad er populisme?” (2016).