Legeplads fra Jungle Gym Du kan ikke fange mig! Der bliver løbet, leget og ikke mindst grinet på den store, sjove legeplads. På et splitsekund er de små krudtugler klatret op ad stigen, løbet over broen og weeeee - så går turen ned ad rutsjebanen. Vind i håret og sus i maven er godt for alle små og store bullerbasser, pirater, prinsesser og hurtigløbere. Stor legeplads for op til 31 børn 2 legetårne, 3 moduler og 2 rutsjebaner Timevis af udfordrende og sjov udeleg Inviter hele klassen på leg Det er intet problem at lægge hus til legeaftaler i klassen - end ikke for hele klassen! For denne store legeplads giver spændende udfordringer for op til 31 børn. Gå fra det ene tårn til det andet, tag turen ned ad rutsjebanerne og start turen op igen i tårnet ad klatrevæggen eller en af stigerne. Ohøj landkrabbe, splitte mine bramsejl! Den sjove legeplads er designet som et stort piratskib, så når verdenshavene skal udforskes eller kongelige skibe plyndres, er det bare om at kravle op og komme ud i søen blå. Landkrabber må selvfølgelig også godt være med - hvis de altså tør gå planken ud og rutsje ned ad enten den store eller lille rutsjebane.