Jordens salt Lydia har altid været en passioneret bogelsker. Hendes yndlingsbøger gennem tiden står på hylderne i hendes butik, selvom hun godt ved, at der kun sjældent er nogen, der køber dem. Men en dag kommer en kunde hen til disken med hele to af hendes favoritbøger. Javier. Han er charmerende og interessant. Han bliver en ven, hun kan tale med om litteratur og livet. Hvad Lydia ikke ved, er, at han også er leder af et narkokartel, og at hendes egen mand er ved at skrive en større artikel om netop ham. Det kommer til at få voldsomme konsekvenser for Lydia og hendes familie. Mor og søn må flygte fra deres komfortable liv og rejse mod nord. En rejse, de deler med en strøm af andre migranter, der drager mod det forjættede land USA, på flugt fra nogen eller noget. “Jordens salt” er en bog, du aldrig glemmer. En besættende, tankevækkende og vigtig historie om en mor og hendes søn.