Hvis De lige vil sidde helt stille, frue I denne skalpelskarpe og hylemorsomme debatbog giver Steffen Jacobsen læseren sine selvoplevede anekdoter og betragtninger om læger, regneark og blindtarme. Et besøg på skadestuen bliver aldrig det samme igen - så er De advaret! Steffen Jacobsen er ud over bestsellerforfatter og knivskarp samfundsdebattør også overlæge og ortopædkirurg. For nylig sagde han op i protest mod Sundhedsplatformen. Dette er hans egen historie, fyldt med selvoplevede anekdoter og betragtninger om, hvordan politikere og DJØF’ere har ødelagt det danske sundhedsvæsen. Bogen rammer lige ned i en aktuel debat og er samfundssatire på samme niveau som Hans Scherfigs “Idealister”. Utopien på Regionsgårdene synes at være hospitaler uden læger - og gerne også patienter , indleder Steffen Jacobsen bogen. En bog til bekymrede læger og sygeplejersker - og alle, der nogensinde skulle få den vanvittige tanke frivilligt at lade sig indlægge på et dansk hospital.