Halvhøj juniorseng med skrå stige fra Hoppekids Det her er faktisk ikke et almindeligt forhæng. Det har nemlig en hel masse lommer til små kreative kreationer fra små børnehænder. Lad kunstværkerne pynte og gør værelset helt unik - og så kan de skiftes igen og igen. Og igen. God sikkerhed og lang levetid Kan følge barnet over lang tid Inkl. skummadras og livstidsgaranti ECO Luxury - Hoppekids’ luksusserie med livstidsgaranti Senge fra Hoppekids ECO Luxury serien tilbyder dig senge med en højere komfort, endnu bedre sikkerhed og en længere levetid. Derfor tør de også love dig livstidsgaranti på fabriksfejl og 5 års suppleringsgaranti på moduler og tilbehør. Oeko-Tex certificeret forhæng og madras Børnesengen kommer med et Oeko-Tex certificeret forhæng med tre sider og en 12 cm tyk koldskumsmadras med quiltet betræk. Madrassen har en høj komfort og god udluftning, så den lille oplever en god støtte og en behagelig temperatur hele natten. De individuelle komfortzoner i madrassen sikrer optimal støtte alle de rigtige steder, uanset sovestilling. Både madras og det quiltede bomuldsbetræk er Oeko-Tex 100 certificeret, hvilket sikrer at materialerne er fri for unødige og skadelige kemikalier. Bemærk venligst at puderne på sengen ikke følger med i købet, men skal købes separat. Lad sengen følge dit voksende barn De vokser så hurtigt de kære små. Og man synes måske ikke, at man laver andet end at købe nyt til dem. Men det undgår du med sengen her! Den kan nemlig følge dit barns vokseværk i flere år. Er jeres lille hulebygger måske lige lille nok til en halvhøj seng, når I anskaffer jer den, kan I sagtens vente med at montere forhæng, stige og ben-modul og bruge den som almindelig børneseng. Når spiloppen så er stor nok og måske efterlyser de højere luftlag, kan I nemt montere delene og garantere hulebyggeri i underetagen. Også til teenageværelset Det modsatte gør sig så gældende, når junior nærmer sig teenagealderen. Afmontér forhæng, stige, ben-modul og sengehest og I står med en seng i et enkelt design, der sagtens kan gå an på et teenageværelse. Det er også muligt at tilkøbe forskellige dele og udvide sengen til en køjeseng eller en mellemhøj seng med et skrivebord under. Sikkerheden i tip-top Sikkerheden for dit barn er i højsæde hos Hoppekids. Derfor er sengehesten forsvarligt monteret på sengen, så din lille bliver ombord i sengen selv under natteroderi. Stigen har skridsikre trin og kan monteres både i højre og venstre side. Svanemærket god kvalitet Sengen er Svanemærket. Det er din garanti for at du får langtidsholdbar kvalitet, hvor der er taget hensyn til miljøet, til dig, dine børn og fremtiden. Du får altså en seng med lang levetid, som dit barn trygt kan sove og lege i, uden at du skal bekymre dig om tilsætningen af unødvendige stoffer. Bemærk dog venligst at det kun er selve sengen, der er Svanemærket og ikke tekstilpakken. FSC certificeret fyrretræ Børnesengen er produceret i FSC certificeret fyrretræ og kan holde til en maksimum belastning på 100 kg. Sengen har et liggemål på 90 x 200 cm og måler 209 cm i længden og 128 cm i dybden inkl. stigen i udvendige mål. Højden på sengen er 114 cm, mens højden under sengen er 72 cm. Livstidsgaranti Hoppekids’ livstidsgaranti er din garanti for, at den seng du køber, er produceret med stor omhyggelighed og fokus på sikkerhed og holdbarhed. For at opnå garantien skal du registrere dit produkt senest 3 måneder efter dit køb på Hoppekids’ hjemmeside . Hoppekids - tænker med hjertet Det er vigtigt for Hoppekids at tage de bedste beslutninger. Både når det kommer til, hvad der er bedst for deres kunder men bestemt også i forhold til miljø og bæredygtighed. Danske Hoppekids arbejder for at hjælpe børn i hele verden og skabe møbler og universer, der er helt fri for skadelige og unødvendige stoffer og mere sikker end lovgivningen forlanger det. Hoppekids lægger deres hjerte i deres arbejde og brænder for alt, hvad de rører ved. Hoppekids er Svanemærket: Indblik i Hoppekids’ produktion: