Gangster farmor Vores helt Ben keder sig helt vildt, da han skal bo hos sin farmor en tid. Hun er virkelig den kedeligste farmor nogensinde: Det eneste hun vil lave er at spille Scrabble og spise kålsuppe. Men der er to ting Ben ikke ved om sin farmor: 1) Hun var engang en international juveltyv. 2) Hun har hele sit liv ville stjæle kronjuvelerne, og det har hun har brug for Bens hjælp til. David Walliams’ bøger er hysterisk morsomme, hæsblæsende og rørende. Flere af dem er filmatiseret eller opført som teaterforestillinger. Walliams’ mål er at inspirere og opfordre børn til at læse selv eller få dem til at bede deres forældre læse højt for dem, og på den måde åbne porten ind til læsningens verden. Englands svar på Ole Lund Kirkegaard. Bogen er perfekt til oplæsning fra 6-7 år og selvlæsning fra 9 år. Illustreret af den berømte illustrator: Tony Ross