Fyrtøjet “Fyrtøjet” fortæller historien om en modig og heldig soldat, en snedig helt, som snyder en frygtelig heks og får fat i hendes magiske fyrtøj, dræber hende og snyder kongen og dronningen til både at slippe for at blive hængt og gifte sig med deres datter, den smukke prinsesse. Men soldaten er ikke blot en helt, han er også ødsel, ond og udspekuleret. I den dygtige kunstner Igor Oleynikovs billeder ser man tydeligt begge sider af soldatens personlighed. Bogen er en del af serien “Mine første eventyr”. Den er illustreret af Igor Oleynikov og genfortalt af Clara Wedersøe Strunge.