Forfør mig ved solopgang Efter med nød og næppe at have overlevet et grimt tilfælde af skarlagensfeber sætter Winnifred Hathaway sig to mål i livet: at blive sund og rask igen - og at finde ud af, om Kev Merripen er lige så glad for hende, som hun er for ham. Kev Merripen med romarødderne blev en del af Hathaway-familien som barn. Han har altid undertrykt sin dybe passion for Win - for en romantisk forbindelse mellem dem er umulig. Men den undertrykte, eksplosive kærlighed mellem dem truer deres familie, deres fremtid og deres liv. Om bogen En pirrende romantisk fortælling om forbudt kærlighed i 1800-tallet, og en mørk og tænksom helt, der næsten mister den kvinde, han elsker, fordi han ikke føler sig god nok til hende. Udtalelse Endnu et medrivende og underholdende bind i den romantiske serie. Her lukkes op for endnu flere af romaernes hemmelige skikke, og bogen er fyldt med hed erotik. […] Den lykkelige slutning skaber lyst til at læse flere bøger om den skønne familie Hathaway - Maria Sjøblom, Lektør