Forbrydelse og straf Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der ser sine fremtidshåb og sin families lykke briste på grund af fattigdom. Men han kan redde sig selv fra elendigheden ved at myrde en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne. I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab af feberhed rædsel. Om bogen “Forbrydelse og straf” fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl. Den spejler menneskehedens dybeste, moralske bevidsthed i ét menneskes forbrydelse og vandring ud af mørket. I 2021 er det 200 år siden, at den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij blev født. Dette markeres med en genudgivelse af hans største værk - “Forbrydelse og straf” - i en smuk indbundet tobindsudgave. Udtalelser Med Jan Hansens fremragende oversættelse har vi for første gang fået “Forbrydelse og straf” i en dansk version, der yder originalen retfærdighed. - Berlingske Tidende