Gesja lænestol Gesja-serien er en ny, spændende tilføjelse til FDB Møblers sortiment. Det er en serie af gedigne polstermøbler med et let og elegant udtryk. Let og elegant Inspireret af rokokoens designudtryk Designet af Foersom & Hiort-Lorenzen Raffineret øreklapstol med bløde linjer Gesja-serien er designet som et alternativ til de dominerende polstermøbler, der fylder meget og dækker store dele af stuegulvet. Gesja lænestolen står hævet på slanke ben, så det er muligt at se gulvet under stolen, hvilket har stor betydning for rumoplevelsen. Den komfortable lænestol er inspireret af rokokoens designudtryk, som ses i de bløde, svungne former. Øreklapstolen supplerer både sofa og lænestol i samme serie, men kan sagtens fungere som enkeltstående møbel. Designet efter FDB principperne Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen har drevet tegnestue sammen siden slutningen af 70’erne og regnes i dag som “the grand old men” inden for dansk møbeldesign. For FDB Møbler har de designet Mikado-, Butler- og Gesja-serien. Gesja-serien er udarbejdet efter samme principper som de øvrige FDB møbler – med fokus på enkelt design og funktionalitet til en rimelig pris. Materialer og produktion Øreklapstolen er betrukket med en lækker blanding af 95% uld og 5% polyamid. Møbelstoffet er mærket med både Oeko-Tex og EU Ecolabel. Stolens ben er i massiv, matlakeret eg, som stammer fra europæiske skove og er FSC-certificeret.