Barstol – Mikado af Foersom & Hiort-Lorenzen Smukt snedkerarbejde i fuldendt design – anerkendt for sin solide konstruktion og lette ydre. Moderne og grafisk Designet i 1996 Formpresset bøg Mikado skamlen er et stykke dansk designhistorie, der i dag er vagt til live med stor aktualitet. Den høje stol passer perfekt til det moderne samtalekøkken. Den findes også som lav skammel. Dansk design med et tvist Mikado-serien er udarbejdet efter samme princip som de øvrige FDB møbler – med fokus på enkelt design og funktionalitet til en rimelig pris. Designernes grundtanke var at skabe en serie af møbler, der opfylder brugerens moderne behov og samtidig pirrer sanserne med sin formgivning. Mikado barstolen lever i den grad op til designløftet med sin dynamiske og legende form. Materialer og produktion Sædet er af formpresset bøg. Ben og understel er af massiv bøg. Det benyttede træ er FSC-certificeret fra europæiske skove. Da træ er et naturmateriale, vil nuanceforskelle kunne forekomme, selv på det enkelte møbel. Vedligeholdelse Mikado barstolen aftørres med en ren hårdt opvredet klud.