Fantomsmerte Kriminalreporter Henning Juul skal dække en sag om en kendis, der er dømt for mord, men bedyrer sin uskyld. Kendissen vil handle: Hvis Juul finder ud af, hvem der har narret kendissen, vil han få informationer om, hvad der skete den dag hans søn blev dræbt. I sin desperate jagt på svar hober spørgsmålene sig op, og det ser ud til, at der er tale om ikke blot én, men flere drabsmænd. Sandheden har aldrig været vigtigere for Henning Juul. Udtalelser Henning Juul er klart i familie med Gunnar Staalesens Varg Veum og Jo Nesbøs Harry Hole: En traumatiseret og lidt luvslidt ridder på en ikke længere helt hvid hest. Men den norske variant af amerikansk vestkyst-hårdkogt har fået endnu en bemærkelsesværdig udøver … - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten Det har været nogle lange måneder at vente på næste bind fra Thomas Enger, efter at have læst hans debutroman Skindød. Men nu er den her endelig og ventetiden har bestemt ikke været forgæves – “Fantomsmerte” er en fantastisk spændende bog. De 378 sider fastholder læseren med et jerngreb man ikke kan (og ganske enkelt heller ikke har lyst til at) slippe fri af. Flot arbejde! - Krimifan.dk. 5 stjerner Historien er spændende … Så kom bare an med den næste i serien. - Krimisiden.dk