Erindringer Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat er Mogens Lykketoft blevet kaldt gennem tiden. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne. Mogens Lykketoft beskriver, i denne personlige bog, hvad der har formet og inspireret ham, og hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. Han skildrer hvordan det til tider kan være svært at balancere mellem idealisme og realisme, om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Men han skildrer også mere private sider såsom ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner. I bogen fortæller Lykketoft om fejltagelser, nederlag og sejre som hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Få et enestående indblik i maskinrummet af en mand, der mestrer det politiske håndværk til fulde, og kom tæt på mennesket bag politikken.