Engelshjerte Anne Sophie møder kong Frederik 4. ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun bliver dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år. Anne Sophie er Frederiks engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn. Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg. “Engelshjerte” er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv. Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Udtalelser Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed […] Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik den 4’s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning. - Ulrik Langen, Weekendavisen Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen. - May Schack, Politiken God historisk underholdning. - Else Cornelius, Berlingske Tidende, 4 stjerner