Doktor Søvn “Doktor Søvn” er den længe ventede opfølger til Kings berømteste bog til dato: “Ondskabens hotel”. Det er ingen hemmelighed at “Doktor Søvn” har taget verden med storm, og King beviser at han nu 37 (!) år senere stadig er mesterfortælleren over alle. Hvis nogen skulle have været i tvivl. Kun tre overlevede Ondskabens hotel, heriblandt hovedperson Jack Torrances søn, Danny – dengang fem år og nu en voksen mand. Og det er ham vi nu følger. Danny kæmper med tre ting han arvede efter sin far; alkoholisme, et voldsomt temperament og resterne af spøgelset fra Ondskabens hotel. Indledningsvis er spøgelser det mindste af hans problemer. Rodløs og fuld af selvhad når Danny bunden, da han efter et one-night-stand og lige tømmer kvindens pung på vej ud. Hendes lille datter griber ham på fersk gerning, og hans særlige evner fortæller ham, at barnet bliver misbrugt. Han går alligevel uden at gribe ind, og erfarer efterfølgende at mor og datter er blevet dræbt. Endelig forstår han, er han må tage sig sammen og finder vej til AA. Han bliver ædru og får job på et hospice, hvor han får tilnavnet Doktor Søvn, eftersom han bruger sine ekstraordinære evner til at hjælpe nogle af patienterne over på den anden side. Men alkohol er ikke den eneste dæmon. De ydre dæmoner er The True Knot – en overnaturlig kult som ernæres ved dampene fra børn, som besidder ’the shining’. Kulten rejser rundt i mobilhomes forklædt som harmløse, ældre turister for at opsøge børn med med overnaturlige evner. De får færten af Abra, en pige som til overmål besidder ’the shining’. Abra har imidlertid knyttet mental forbindelse til Danny, og fortællingen udfolder sig nu som et forrygende puslespil til det uundgåelige klimaks. Kings univers er aldeles uforudsigeligt, hvilket netop gør det så skræmmende. King forstår at integrere de overnaturlige elementer og gøre dem tilpas genkendelige, og under gyset er “Doktor Søvn” en fortælling om familier og om afhængighed. Sidst men ikke mindst er King historiefortælleren over alle; han formår bedre end nogen at fange læseren og først give slip, når sidste side er vendt.
