Det sidste gidsel Den 2. august 1990 invaderede irakiske soldater på befaling af diktator Saddam Hussein oliestaten Kuwait og indlemmede landet i Irak. Invasionen betød, at op mod 100 danskere gennem efteråret 1990 blev holdt som gidsler i både Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad, mens deadlinen for en amerikanske-ledet krig mod Hussein nærmedes sig. Nogle valgte at blive i Kuwait - fx 39-årige Liselotte Hertz, der gik ind i undergrundsbevægelsen - mens andre drog i konvoj til Bagdad og samlede sig på et stort hotel. Det fik udenrigsministeriet til at sende en specialtrænet medarbejder til Bagdad for at lære danskerne at flygte eller i det mindste gemme sig i ørkenen. Senere rejste tidligere statsminister Anker Jørgensen til Irak og fik 16 af gidslerne med hjem under stor mediebevågenhed. Heldigvis besindede dikatoren sig og sendte de fleste gidsler hjem inden jul. Og til sidst var der faktisk kun et udenlandsk gidsel tilbage Irak - den danske ambassadeattache Mogens Pedersen. Ham ville irakerne ikke lade gå, og mens amerikanerne forberedte krigen, sendte Danmark på ny specialisten Mads Sandau-Jensen til Bagdad. Han skulle sammen med kommunikationseksperten Tine Astrupgaard i en hemmeligstemplet mission smugle Mogens Pedersen ud af Irak og få ham hjem til Danmark i sikkerhed. Remedierne endte med at blive en hvid stationcar, en omsyet postsæk og en lille hundehvalp ved navn Saddam. “Det sidste gidsel” er en dramatisk, hæsblæsende og sand beretning om at blive fanget på den forkerte side af linjen i en international storkonflikt og finde håbet om overlevelse midt i uvisheden om, hvad fremtiden som gidsel bringer. Bogen er baseret på intensiv research i historiske kilder samt talrige interviews med de danske gidsler, heriblandt de tre hovedpersoner Mads Sandau-Jensen, Mogens Pedersen og Tine Astrupgaard.
