Den store drøm Selvstændig roman af Jeffrey Archer. Charlie Trumper vokser op i slumkvarteret East End i London i begyndelsen af 1900-tallet. Han drømmer om en dag at overtage sin bedstefars populære frugt- og grøntsagstrækvogn. Drømmen går i opfyldelse langt tidligere end ventet, da bedstefaren pludselig dør og efterlader den unge Charlie den lille kørende forretning. Charlies drømme vokser og med hjælp fra den initiativrige unge Becky Salmon, åbner han den første af en lang række butikker i det mondæne kvarter Chelsea. Men Første Verdenskrig fører Charlie til den brutale vestfront, og krigen kommer i generationer til at kaste lange skygger for Charlie og hans familie. “Den store drøm” er en episk familiekrønike, der følger tre generationer over tre kontinenter. En storslået fortælling om en fattig drengs stræben efter storhed og rigdom, om ambitioner og drømme, om retfærdighed og hævn, om krig og kærlighed, om liv og død.