Den plantebaserede kost Siden ”Den plantebaseret kost” udkom i 2016 har den været en grundbog for dem, som ønsker at spise grønnere. Bogen gemmengår, på baggrund af 800 videnskabelige studier og rapporter, alle de væsentlige aspekter af, hvordan man sikrer sig at få optimal beskyttelse mod livsstilssygdomme, men også hvordan man er sikker på at få alle de nødvendige næringsstoffer i en plantebaseret kost. Siden første udgave af bogen er der kommet meget ny forskning om kost og sundhed. Derfor har forfatterne, klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen, også opdateret alle bogens kapitler med den nyeste forskning. De har endda udvidet bogen med flere relevante kapitler om bl.a. sportsernæring og global sundhed, ligesom alle bogens opskrifter også er nye. Med den reviderede udgave af ”Den plantebaserede kost” får alle, der ønsker at spise en grønnere og plantebaseret kost dermed forsat den nyeste opdaterede viden. Om forfatterne Maria Felding er uddannet klinisk diætist og kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun har certifikat i plantebaseret ernæring fra T. Colin Campbell Center for Nutrition Studies and eCornell. Hun er også certificeret i Low Fodmap-diæten til behandling af irritabel tyktarm. Maria er privatpraktiserende diætist og har klinik i Rungsted og København Ø, foredragsholder og skribent for flere magasiner, heriblandt Lægemagasinet. Tobias Schmidt Hansen er uddannet læge og arbejder til daglig på en kræftafdeling. Han er derudover patientrådgiver i Scleroseforeningen samt skribent og foredragsholder. Tobias har igennem mange år indgående beskæftiget sig med kost og naturmedicin og har bl.a. taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.