Den faldne djævel “Den faldne djævel” er 6. bind i serien “Den store djævlekrig”. Det er den bog, som alle læsere af serien har ventet på, og den absolut afsluttende, selv om mange fans nægter at tro på det. Filip og Satina er i den glemte underverden. Filip får de mest forfærdelige syner, og da han kommer til sig selv, hører de skridt. Nogen nærmer sig. Udtalelser De finurlige ideer om livet i helvede eller paradis vil ingen ende tage. Jeg elsker det. - bookeater, 9 stjerner Kenneth Bøgh Andersen skriver djævelsk godt. - Bjarne W. Andresen, Jagoo, 6 stjerner Det er længe siden - om nogensinde - jeg har læst noget så uhyggeligt, grumt og ondt, som det, der sker allerede i første kapitel af “Den faldne djævel” […] “Den store djævlekrig” 1-6 vil givetvis komme til at stå som et hovedværk i såvel Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab som i Dansk Børne- og Ungdomslitteratur. - Haram, Bogbotten Som altid er historien meget velskrevet og dramatisk, og det er en virkelig god, effektfuld blanding af fantasy og gys […] Bøgh Andersen er først og fremmest sig selv i denne fantasy-serie, hvor både Valhalla, Hades, Himmel og Helvede inddrages i historien om det gode og det onde. - Lektør Det er en spændende rejse og guf for alle, der elsker gamle myter og sagn […] Kenneth Bøgh Andersen har styr på de religioner og mytologier, han bygger sine bøger på, og han binder bogseriens ender flot sammen i “Den faldne djævel”. - Marie Theilmann, Weekendavisen