Den der dræber dragen Den uforlignelige antihelt, kriminalkommissær Evert Bäckström – lille, fed og primitiv – har en drabssag at opklare: et tilsyneladende helt almindeligt mord på en drukkenbolt. Men på trods af, at lægens strenge krav om ændring i livsførelse truer med at forstyrre Bäckströms usvigelige analytiske formåen, opdager han, at der er noget råddent ved den drabssag. Det er en alt, alt for kompliceret mordefterforskning for almindelige kriminalfolk. Der skal en Bäckström til for at komme til bunds i sagen. Leif G. W. Persson går helt tæt på det svenske politikorps og leverer en ætsende, satirisk og begavet kriminalroman med et voldsomt højt underholdningsniveau.