Den dag Leopold blev jaloux En dag da Leopold er ude at købe ind med sin mor møder de Svein Pölse… Leopolds mor fniser fjollet, og Leopold synes, at hun er dum. Og Svein Pölse… ham vil han bare af med! Herlig og underfundig billedbog om børns følelser - her personificeret med grisen Leopold, skrevet og illustreret af Dina Gellert. Bøgerne om Leopold er sprogligt underfundige og har alle en lærerig pointe. Bogen behandler temaet om skilsmissebørn og de følelser, der kan opstå, når mor eller far får en ny kæreste.