Carl er Carl Den stilsikre duo, Ida Jessen og Hanne Bartholin, er tilbage med en ny serie Carl-bøger – Carl for de mindste – denne gang fortalt for de helt små. De forrige bøger er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker Carl og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer. Carl leger, at han er en løve, der forskrækker mor. Men så kommer storebror Albert – og han er en meget højtråbende elefant! Nu er det Carls tur til at blive forskrækket. Udtalelser om andre bøger i serien Hjertevarmt guld. Så uendelig kærlig-poetisk tegnet og fortalt. – Politiken, 6 stjerner Det fantastiske ved Jessen og Bartholins bøger om Carl er, at de på sin fine vis indfanger essensen af at være barn. – KultuNaut, 6 stjerner Ida Jessen og Hanne Bartholin har med ”Carl” skabt en garanteret billedbogsklassiker for de mindste […] Carl fortjener at blive læst i laser i småbørnsfamilierne. – Jyllands-Posten, 5 stjerner