Lysestage fra By Lassen Når det kommer til hjemlig hygge, kan stearinlys være prikken over i’et. Det gyldne skær og varmen fra flammen skaber en øjeblikkelig hyggestemning. Lysestagen er oprindeligt tegnet af Mogens Lassen i 1962, og bliver stadig i dag fremstillet i Danmark. Kubus lysestagen er lavet i støbejern og bliver bredt anerkendt som et internationalt designikon. Rengøring Vend stagen med lyseholderne på hoved med bunden op ad, på en bageplade med bagepapir. Sæt bagepladen med lysestagen i en 75 grader varm ovn i 15-20 minutter. Stagen tørres herefter af med en fugtig klud.