J52B spisebordsstol – designet af Børge Mogensen En møbelklassiker, der satte nye standarder for møbeldesign med sit enkle, funktionelle og smukke udtryk. Smuk og funktionel Designet i 1940’erne Formpresset bøg med armlæn J52B er en sjælden stoletype, idet den både kan anvendes ved spisebordet og sofagruppen – samt fritstående i dit foretrukne hyggehjørne. Verdenskendt dansk design Møbelarkitekten Børge Mogensen var leder af FDB tegnestuen i perioden 1942-1950. Han tegnede den linje, møbelproduktionen fulgte i de kommende mange år og var en af hovedkræfterne i det, der skulle gøre dansk design verdenskendt. I 1943-1944 designede han J52B. Stolen er et ikon fra den tid og et enestående eksempel på, hvordan Børge Mogensen lykkedes med at designe smukke og funktionelle møbler til en fornuftig pris - uden at gå på kompromis med kvaliteten. Materialer og produktion Sædet er formpresset bøg med faset sædekant. Ben og understel er massiv bøg. Det benyttede træ er FSC-certificeret fra europæiske skove. Da træ er et naturmateriale, vil nuanceforskelle kunne forekomme, selv på det enkelte møbel. Stolen er tilpasset og justeret til nutidens størrelser og siddekomfort. J52B har i modsætning til J52 en faset sædekant. Vedligeholdelse J52B aftørres med en ren hårdt opvredet klud.