Blodlag Også på Øland – den langstrakte, svenske ø i Østersøen – bringer foråret lys og liv. Men i idyllen lurer mørke hemmeligheder. Ved det gamle stenbrud i Stenvik har den pensionerede skipper, Gerlof Davidsson, fået nye naboer. Han er vendt tilbage til området for at nyde forårssolen – måske for sidste gang. Men foråret bliver ikke fredfyldt, for i takt med at sneen smelter, blotlægges gamle hemmeligheder. Desuden har et par af tilflytterne ikke respekteret øens uskrevne regler – de har bygget deres villaer ved stenbruddet alt for tæt på grænsen til den røde aflejring i kalkstensklippen, blodlaget, og den grænse har altid betydet ulykke. “Blodlag” er en del af Johan Theorins på én gang urovækkende og intense Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.