Blod på sneen & Midnatssol Samlet udgave af “Blod på sneen” og “Midnatssol”. Blod på sneen Olav er lejemorder. Og ensom. Når man lever af at slå folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker. Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde. Men der er et problem. Hun er hans chefs kone. Og han er blevet hyret til at slå hende ihjel. “Blod på sneen” er en roman om en forelsket lejemorder. Med den introducerer Jo Nesbø et nyt thrillerunivers. Midnatssol En mand stiger af bussen i den solbeskinnede sommernat. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig noget andet. Han er på flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det er lige netop det, han ikke kan. Hans chef, Fiskeren, er ikke tilfreds. Pistolen i hans jakkelomme slår mod hans hofte, da han begynder at gå hen mod en klynge huse. Til alle sider ligger det nordnorske landskab barsk og stille. En ulåst kirke bliver hans natlogi. Han bliver vækket af en dreng og møder hans smukke mor. “Midnatssol” foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Det er en thriller, som også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro.